MedTrace A/S vandt Danish Tech Challenge 2015

Stort tillykke til MedTrace A/S som vandt Danish Tech Challenge 2015 og gik hjem med en halv million danske kroner.

Medtra

Fra venstre mod højre: Sten Scheibye, bestyrelsesformand for Industriens Fond; Mads Lebech, adm. direktør for Industriens Fond; HKH Kronprins Frederik; Martin Stenfeldt, Rune Wiik Kristensen, Peter Larsen og Christina Trebbien, MedTrace.

Torsdag aften vandt vores porteføljeselskab MedTrace A/S Industriens Fonds iværksætterpris på en halv million danske kroner, som blev overrakt af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. MedTrace A/S har udviklet et unikt system, der producerer og injicerer radioaktivt vand i hjertepatienten, når patienten er klar til en PET scanning. Se og hør mere om MedTrace A/S’ produkt i et interview med DR2 under Danish Tech Challenge 2015 her.

I august 2015 flyttede 20 højteknologiske iværksættervirksomheder med store ambitioner ind i forskerparken Scion DTU som deltagere i iværksætterkonkurrencen Danish Tech Challenge 2015. Torsdag aften og efter mange timers hårdt arbejde, solide erfaringer og udvikling senere, blev vinderen af konkurrencen så fundet.

”Det har været meget intenst og udviklende forløb. Og vi er meget stolte af at modtage Industriens Fonds Iværksætterpris. Det er nogle virkelige dygtige, hårdtarbejdende konkurrenter med stort potentiale, vi har boet, arbejdet og konkurreret med det seneste halve års tid”, siger direktør for MedTrace, Martin Stenfeldt, der sammen med Rune Wilk Kristensen og Peter Larsen er stifter af virksomheden.

Læs mere om virksomhederne i Danish Tech Challenge 2015 her: http://sciondtu.dk/danish-tech-challenge/deltagere/deltagere-2015/